Gorm vil herregerne bare være sød, og gør sig derfor meget umage med at lade være med at spise fx mus, og i stedet leve af en streng dåsemadsdiæt.
Han arbejder også på et apotek og er virkelig rutineret i at sætte plaster på dyr der er gået i stykker.
En dag da Gorm er ualmindelig sulten kommer han til at hapse en mus. Hun var virkelig irriterende så det er faktisk lidt en lettelse for en som læser, men Gorm er dog ikke bevidst om at han har ædt hende. Og det stopper jo ikke her: Søde Gorm får flere og flere blackouts!
Vores psykiatriske diagnosesystem er efterhånden så bredt, at mon ikke der også findes en forkortelse for det Gorm fejler. Han æder simpelthen i vildskab uden at vide det.
Den søde hugorm, GORM beskriver fuldstændigt mit misbrug af chokolade.
Jeg synes, at det er ekstremt vigtigt, at man sætter tidligt ind med forebyggelse af alle slags misbrug, og anbefaler derfor også denne til de allermindste. Den vil også være virkelig god som fx værtindegave til en person man kan se har et misbrugsproblem og som har brug for at indse det.
Illustrationerne er virkelig skønne og skider på perspektiv, tyngdekraft og andre naturlove. De fleste af dyrene ser lidt retarderede ud på en virkelig skøn og charmerende måde.
Der er masser af detaljer og bonus-vittigheder at jagte i illustrationerne.
Vær sød og læs straks Den søde hugorm GORM.
Yndlingsbilledbog #100 er udkommet på Høst & søn, 2013 og oversat af Nanna Gyldenkærne.
Også en af mine favoritter 🙂 Og ja, jeg har det ligesom Gorm med chokoladen… Det er blackouts – jeg sværger!
Så snart du oplever du har haft et blackout skal du straks finde et spejl. Bemærk om der er spor i dine mundvige…
Jeg hører dig ! Jeg cykler på biblio i morgen!
Gør det!!
Chokolade? Hvor? Hvad? Det var da lige her i min taske lige før?
Der ser I hvor omfangsrigt problemet er!
Man skal følge sin natur…
Åh, ja jeg er også vild med billedbøger og dine anmeldelser her er meget inspirerende. Godt du er kommet igang med dem. Jeg må på biblioteket!
Tak skal du have, Hanne! 🙂