Frøen Joakim er en rigtig ungkarl. Han bor i et fugtigt hjem med snegle på væggene og vand på gulvet. Det er lige sådan, Joakim kan lide det.
Hans hobby er at fiske, og en dag, da han stævner ud med sin båd i den lokale dam for at hive lidt mad op til en herremiddag senere på dagen, sker der ting, der ændrer Joakims liv.
Beatrix Potter skrev og illustrede en god bunke britiske og ret ufarlige historier om forskellige slags nuttede dyr og deres hyggelige hverdag, hvor Peter Kanin især hæver sig op fra det pastelfarvede teddybamse-cirkus og er kendt af de fleste.
Historien om hr. Joakim Fisker er blandt mine yndlingsbilledbøger, fordi det var den første horror-historie, jeg læste. Dette er ikke en kær historie om en glad frø på fisketur men en regulær gælle-gyser, hvor vi bliver vidner til, hvordan mørk rædsel stiger op fra den mudrede dam og næsten fortærer Joakim. Denne britiske dam er en skinger akvarel udgave af Congo-floden, som vi fx kender den fra Joseph Conrads Mørkets Hjerte. Joakim slipper fra dammen i live, men efterlades med en dyb eksistentiel angst og et forrevet grundmod.
Han indtager godt nok en prima mariehønesovs senere i gode venners lag, men som læser efterlades man med det indtryk, at rent sjæleligt er Joakim ikke længere den samme.
Selv om historien på mange måder er et udtryk for rigtig dårlig krisehåndtering, (Joakim bliver ikke debriefet efter sine traumatiske oplevelser, men fyldes blot i stedet med mad af forfatteren), er det også en meget præcis skildring af, hvordan hverdagen pludselig kan vise tænder og rive galocherne af en.
I filmen Miss Potter om Beatrix Potters liv (SPOILER) kan man se, hvordan Beatrix, i dyb sorg og desperation efter at have mistet sin elskede, usoigneret og nærmest halvt vanvittig tegner de dramatiske hændelser i Joakims liv. Jeg tror, det er et Hollywoodtrick, men personligt synes jeg også, det er meget gribende at tænke på, at Historien om hr. Joakim Fisker er undfanget af autentisk menneskelig lidelse.
Jeg anbefaler varmt denne vigtige historie som beviser, at selv akvareller kan have masser af kant. Læs den sammen med nogen.
Yndlingsbilledbog #99 er udkommet på Gyldendal, 1975 og er oversat af Anine Rud.
Hed han ikke Jeronimus Fisker?
Jeg tænker, at før Joakim blev rystet helt ind til sit inderste selv, kunne han godt have været sådan en frækkert der gik under flere forskellige navne, fx i swinger-miljøet, men her hedder han Joakim. På engelsk kaldte Beatrix ham ‘Jeremy’.
Glæder mig usigeligt over at have 98 indlæg til gode 🙂 Det her er bare guf og jeg er hooked.
Åh, hvor det glæder mig, Linda! Tak skal du have!
Hvor godt tænkt Z. Du er bare så skøn altså. Jeg elsker folk der trods modgang og udfordringer finder måder at give noget. Du er i sandhed min helt. Tak. Jeg glæder mig som et barn til nummer et på listen. Og så alligevel; øv. For så er det jo slut! Men alle ved jo at Z kommer igen med noget nyt og spændende. Jeg bukker mig. Tager hatten af. Og spiser den i respekt.
Du er simpelthen så rar, Ronnie! Tusind tak for motiverende hep og opbakning! <3
I am genuinely grateful to the holder of this
website who has shared this fantastic article at at this place.
Hi there to every one, the contents present at this web site are truly remarkable
for people experience, well, keep up the good work fellows.
It is really a great and helpful piece of information.
I am happy that you shared this helpful info with us.
Please stay us informed like this. Thank you for sharing.
Great post. I used to be checking continuously this weblog and I am inspired!
Very useful information particularly the remaining phase 🙂
I maintain such info much. I was looking for this particular information for a very long time.
Thanks and good luck.
Thanks , I have recently been searching
for info approximately this subject for a while and yours is the greatest I’ve discovered so far.
However, what concerning the bottom line? Are you positive concerning the source?